Miljøvenligt udstyr – både ude og hjemme

Hos TDC tager vi et eksternt miljøansvar for kunden ved at have tilsluttet os en række 'Code of Conduct', der opstiller krav i forhold til det udstyr, vi køber fra leverandører, og som står hos kunderne. Der er tale om produkter, som kan bidrage til, at samfundet som helhed kan reducere CO2-udledningen med op mod 15% i 2020. Denne reduktion understøttes af den løbende teknologiske udvikling.

Internt i TDC har vi i 2011 fortsat udbygget mængden af videomødeudstyr, således at vi i dag råder over 100 videokonferencesystemer. Dertil kommer 500 pc-licenser, så medarbejdere kan koble op via deres lokale pc for at deltage i videomøder, uanset hvor de befinder sig. Gennem dette initiativ har TDC opnået betydelige besparelser til transport og dermed CO2-udledning, samtidig med at medarbejderne sparer de lange rejsedage.